Tværfaglig eksperimentarium

Vi ønsker at børn og unge bliver aktive brugere af vore kunst- og kulturtilbud, og derfor skal vi møde børnene, der hvor de er. Moderne børn og unge vil gerne deltage aktivt i forhold til deres omgivelser. De vil gerne lege og udforske, bruge hele kroppen og alle deres sanser. De vil have mulighed for at bruge deres kompetencer, bl.a. indenfor interaktive, moderne medier. Kulturprinsen - Børnekulturens Udviklingscenter - vil med sit projekt give regionens kunst- og kulturformidlere mulighed for at eksperimentere med og skabe nye former for formidling, som formår at udfordre børn og unges interesse og nysgerrighed. Gennem et inspirerende projektudviklingsforløb, vil formidlerne få den nyeste viden om bl.a. børnekultur og projektstyring, så de bliver i stand til at skabe spændende kulturprojekter på tværs af faglige og kommunale grænser. Til sidst i forløbet udskrives en konkurrence, hvor 4 vinderprojekter får midler til at blive gennemført. Børns reaktioner på oplevelserne samt viden om de nye modeller samles ind. Erfaringerne gøres nationalt tilgængelig af Kulturprinsen, bl.a. på en hjemmeside for både børn og voksne.

Læs projektbeskrivelsen her.

For yderligere oplysninger kontakt Kulturprinsen eller projektleder Gro Ørting