Cobra Forum

Cobra Forum – en genvej til oplevelse og forståelse af kunsten.

Asger Jorn gav i sin tid sine samlinger af egne værker sammen med en meget fornem samling af Cobra-kunstnerne til Silkeborg Kunstmuseum. Disse verdensberømte samlinger omfatter i dag vidunderlige malerier, skulpturer og grafik men også et righoldigt arkiv, der i breve, dag- og skitsebøger fortæller om ideerne bag kunstværkerne. Danske og udenlandske forskere har i mange år brugt dette materiale. Med Cobra Forum bliver dele af dette fantastiske materiale nu gjort tilgængeligt for alle besøgende på Museet. Cobra-kunstens særlige fokus på frigørelsen af vores iboende kreativitet vil således kunne opleves med kunstnernes egne ord i en anderledes direkte og vedkommende formidling. Samtidig vil skitsebøger og andre genstande, som er vigtige for forståelsen af kunstværkerne men som normalt henligger i magasiner, bliver gjort tilgængelige.

Læs den fulde projektbeskrivelse her.

For yderligere information om projektet kontakt Silkeborg Kunstmuseum eller projektleder Jacob Thage.